Mit nye værelse

Livet i Jerusalem er slut for mig i denne gang, og Århus-tiden skal til at begynde. - Bestod optagelsprøven til musikvidenskab i tirsdags, så nu glæder jeg mig til at komme i gang på mandag! - En kæmpe lettelse, endelig at få afklaring!

Der er kommet forespørgelser om billeder af mit nye værelse, så her kommer lige lidt(-:

Tænk engang, der er et klaver! Det er da fantastisk!

Det skal nok blive godt her(-:

Det var det - eller?

Om ca. to timer kommer bussen, der kører mig til lufthavnen.
Et eventyr er slut, et kapitel i livet har nået sin sidste side, og snart skal det sidste punktum sættes.
Men var det så det? Jeg tror det ikke.
Mange, mange oplevelser, spændende steder og sjove mennesker har jeg fået lov at møde i dette eventyr. Men der har også været tid - og grund - til eftertanke og til at stille spørgsmål ved noget, vi i vores verden tager for givet. Frihed til at gå hvorhen vi vil, hvornår vi vil, mulighed for at få en uddannelse, følelsen af at være tryg, når vi går på gaden, et håb med drømme og visioner for fremtiden, - ja listen kan blive rigtig lang.

Når flyet letter i morgen tidlig slutter min tid i Israel for denne gang, men med hjem har jeg fået mange nye perspektiver på livet, historier, der har gjort indtryk dybt ind i hjertet og måske også en lidt anden måde at tænke på.
Jeg tror, det er en kæmpe gave, og jeg håber, at kunne give noget af alt det, jeg har fået lov at få her videre derhjemme, for der er helt sikkert masse, vi kan tage ind i vores liv og hverdag, ligesom der også er masse fra vores liv, effektive tænkemåde og materielle overflod, vi kan bruge godt her og på Vestbredden.

Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak for forbøn og små hilsner i årets løb. Det har varmet hver gang der kom en lille mail eller hilsen, og det er dejligt at vide sig husket. Og uden forbøn er jeg ikke sikker på, hele det her projekt havde fungeret. TAK!

Dette sidste blogindlæg bliver desværre uden billeder, da jeg i den sidste tid har nyt livet i fulde drag, og ikke overvejet at tage kameraet frem...
Men jeg kan da fortælle, at jeg har været med på sommerlejer i Jeriko - aldrig har jeg mødt så kontakthungrende børn! - Men spændende at arbejde med dem, selvom jeg mest vil betegne tiden der som kaos...
Så har der været dansk kulturuge i Betlehem, hvor der har været tværkulturelle debatter, koncerter, dansk middag og meget mere. - Så jeg har næsten taget direkte fra Jeriko til Betlehem hver dag. Uh, det lyder meget bibelsk (og det er det jo også), men jeg må bare sige jer, at der findes barske hverdage for mange familier i begge byer idag!

Nu har jeg meget længe fortrængt, at jeg snart må afsted, men nu går det vist ikke længere. - Den sidste rengøring venter....

Tak til alle jer bloglæsere, der har fulgt med her.
Jeg vil ønske jer alle en god sommer, og hvem ved, måske vi snart ses?
Kærlig hilsen
Maria.

Den næstsidste uge, der gik...

Dagen for hjemturen nærmer sig, men det betyder jo ikke, livet her står stille.

Sidste mandag (dvs. aftnen efter jeg kom hjem fra Egypten) holdte vi afskedsfest i lejligheden.
Vi var ca. 25 til grill og hygge på altanen - det var virkelig en dejlig aften, og en hyggelig afrunding på de efterhånden mange hyggeaftner vi har haft, med gæster i lejligheden.


Tirsdag var så dagen for min sidste udflugt med kirken. Vi var bl.a. i mini-israel - en model over hele israel, og det var faktisk rigtig godt - kunne ligesom genopleve steder fra hele årets ture.
Udover et par bibelske udgravninger, var vi også en tur i en drypstenshule.

Igår fejrede vi den sidste gudstjeneste, og holdte afsluning for volontørerne og hinanden, så er der også sat punktum der.

Fridagen idag har jeg nydt med gudstjenestem, hygge med en palæstinensisk pige, besøg hos en anden palæstinensisk pige, endnu en gudstjeneste og så lidt pakning med Christian, der tager afsted tirsdag aften, så det har været endnu en dejlig dag.

Dette billede er desværre ikke så godt, og også et par uger gammelt, men det siger en del om vores altan-rengøring.... - der godt kan blive helt sjovt(-:

Et år i Jerusalem

Hvis du har lyst til at læse en lille artikkel, jeg har skrevet til kirkebladet hernede, kan du finde den ved at klikke her
Og skulle du have lyst til at se en lille, ikke særlig seriøs film om hverdagslivet som volontør, kan du se den her - Det skal lige siges, den er fra i vinter, vi går ikke med jakker og våde sokker idag...

Egypt - here we come

Årets næstsidste gudstjeneste var færdig, taskerne pakket og kirken ryddet. Efter et par timers afslapning (i kirken) tog vi - Heidi, Pia og jeg, natbussen til Eilat, hvorfra vi håbede at komme videre til Egypten.

Efter et par timers venten og et fint lille visastempel i passet, var vi klar til at finde Egypten.
Og heldigt nok, fandt vi det!

Efter en lang bustur til Cairo, og ikke mindst en vild taxatur i Cairo, kom vi sent om aftenen frem til hotellet.
Efter en god nat var vi klar til at opleve! - Og hvad er bedre at starte med end pyramiderne?

Rejselystne som vi var, lejede vi en taxa og en engelsktalende chauffør for en dag, og kom rundt og så mange pyramider og andet spændende (og mindre spændende som f.eks. de nødvendige banker og togstationer der måtte til, for at købe de næste billetter....)

Det blev næste morgen, og vi begav os på vej til Det Egyptiske Museum.

På vejen blev vi nærmest forført ind i (endnu) en parfumeshop. - Vældig spændende, hyggeligt og duftende, - og befriende at komme derfra efter en times tid...

Dagen var ved at være til ende, så vi fandt et nattog, der kunne tage os til Luxor.

Efter et aftensmåltid af bedere standart, blev sengene klappet ned - ligesom på en færge - og næste morgen stod vi friske og udhvilede ud på Luxor station. - smart(-:

Her blev det tid til en tur på Nilen.

Efter en kort sejltur kom vi til Bananøen...

... hvor vi faktisk kom til at tilbringe ganske mange timer...

...for efter et formidabelt måltid hos øens ejer (som var vores guide, der sidder længst til venstre's, gode ven og vores beundre...) blev vi inviteret til bryllup.

Det lyder måske ret vildt, men det er det egentlig ikke. Efter et par timer, hvor vi havde siddet og ventet og nydt den meget smukke natur langt ude på en ø i Afrika, kunne vi se en lille flok børn danse og leje under nogle lyskæder. Vores værter (guiden og et par mere) tog os med til pladsen, hvor der stille og roligt kom flere og flere (mænd) til. Der skete egentlig ikke så meget andet end at der var musik og en lille smule dans, så vi hyggede os med nogle af børnene.

Kvinder var der ikke mange af, og de få stykker der var, gemte sig bag dadelpalmerne...

Så blev det igen tid til tur, denne gang til Kongernes- og Dronnigernes dale, og et par fine templer. - utrolige bygninger!

Den sidste dag i Luxor fik vi lavet os nogle (mere eller mindre) fine henna-tatoveringer. - Min er den længst til højre. Om den holder helt til jeg kommer hjem, er jeg lidt i tvivl om, de lovede det ellers. - Or ja, det fik vi da lært; STOL ALDRIG PÅ NOGEN! Den ene siger noget, den anden det modsatte og vores sunde fornuft noget helt trejde. - Vi er hverken blevet syge (takket være et par flasker hånddesenficerende væske) eller blevet bestjålet, men skeptiske og en smule mistroiske, det nåede vi at blive!

Denne gut tog os med på Nubisk cafe - det var et meget hyggeligt og dejligt sted, med en atmosfære der emmer af afslapning, vandpipe, mandesnak, venskaber og et roligt liv.

Efter lidt tid fandt han og en ven et par nubiske kvinder, der flettede Heidi og mit hår.

Wow(-:

Nattoget tog os tilbage til Cairo, taxaen til grænsen og bussen til stranden i Eilat, hvor vi nød livet et døgns tid, mens de utrolig mange indtryk fik lov at fald lidt ned, vi fik snakket og grinet over de skøre oplevelser, og blev lidt mere klar til at komme hjem til hverdagen i Jerusalem.

Alt i alt hvade vi en helt FANTASTISK tur!

Faktisk havde jeg ikke glædet mig så super meget, - havde frygtet varmen, de mange lange rejser, sygdommene og kulturen i Egypten en smule, men det blev simpelthen bare SÅ godt! Intet trælst og surt, ingen syge maver eller bestjålede tasker, - bare gode og sjove ferieoplevelser!

Tak for tur!

Hverdagsdryp

Om netop en måned, sidder jeg nu i flyet på vej hjemad.
"Begynder du at glæde dig" bliver jeg efterhånden ofte spurgt om, og tja, det tror jeg som er meget passende. Jeg nyder stadig livet og hverdagen her, der jo bliver mere og mere præget af lokale venskaber og oplevelser, som jeg nyder meget! Men stille og roligt begynder tankerne jo også at bevæge sig nord på, efterhånden som det kommer nærmere.

Nu til lidt hverdagsdryp:
I fredags var jeg igen med i Jeriko, hvor jeg var sammen med en gruppe børn. Vi sad egentlig bare og tegende, snakkede, legede lidt og havde det rigtig hyggeligt sammen.

Det er meget spændende at være med dernede, og på mange måde også meget tankevækkende.
Jeriko kaldes "the moral dump of Palestine" og det med rette. Der er utrolig stor fattigdom, og flerkoneri og kvindemishandling er desværre alt for almindeligt.
Børnene banker deres lærere i skolen, og flere af dem har en presenning som tag over deres hus.
Det mærkelige er, at alt hvad jeg har oplevet med dem, er utrolig positivt. De vil meget gerne snakke, og gør deres bedste på engelsk. De er så søde og sjove, - ikke en flok abekatte i gardinerne.
At Jeriko er en by med mange sociale problemer, giver også nogle muligheder. Herover er skiltet, som hænger over det hus, hvor børnene og kvinder mødes. Alle som en er de muslimske, og alligevel får de lov til at komme i "Jesus house of prayer". - Det er helt unikt!

Billedet herover er fra en hyggelig grillaften på altanen. - Den altan er simpelthen helt fantastisk! Jeg har sagt det før, men det er ikke til at overvurdere den! Vi bruger den ca. 24 timer døgnet -morgen, middag, eftermiddag, aften, nat - altid er den simpelthen bare DEJLIG!

Fredag aften fandt jeg mig selv dansende arabisk dans sammen med en flok muslimske piger, damer, tanter og bedstemødrer. Ret pludselig var jeg simpelthen blevet inviteret med til en af Siljes veninders "forbryllup", som er en aften, hvor man danser sammen.
Det var utrolig morsomt - og til tider ret pinligt, for hverken Silje eller jeg har jo ligesom danset arabisk dans siden vi var to, og når man så pludselig står på gulvet foran alle de ældre damer, der sidder og klapper, ja så er der bare ikke så meget andet at gøre, end at prøve....
Men sjovt var det i hvert fald, og drenge, ja de er helt bogstaveligt låst ude fra den slags fester, så det er faktisk ret sjovt!

Efter en lang dag med menighedsskole og gudstjeneste igår, fik jeg míg lidt af en overraskelse, da jeg kom ind på mit værelse:
Mellem latterkramperne, måtte jeg spørge mig selv, hvad jeg mon har gjort, hvortil det kom promte fra Silje "du er som bare gået i krig mod Christian"...(hvilket vist ikke er helt forkert...)
Hævnen bliver sød, det er der ingen tvivl om!
Men nu er jeg vist nødt til at gå ind og skrue bordet fra hinanden for at få det ud igen...

God søndag der hjemme.
Kh. Maria.

Nablus - en ret speciel dag

Sidste søndag bød muligheden sig for en tur til Nablus - og det siger jeg da ikke nej tak til.

Dagen startede med en gennemrodning af mit tøjskab - ikke for varmt, ikke for kort, ikke for stramt, ingen bare arme, ingen knæer, ingen - ja, jeg endte i Silje tøjskab....

Afsted det gik. Da Nablus ligger på Vestbredden, følger der naturligvis et par checkpoint med på turen. Første af slagsen var en af bosætternes (israelere, der bor på Vestbredden) checkpoint, så det gik jo glat, uden ventetid og alt det der.

Vi var så godt som i Nablus, manglede bare lige et checkpoint. - og så skete der det mærkelige, at vi ikke måtte komme igennem. "Israelske biler har kun lov til at komme ind i Nablus om lørdagen" sagde soldaten. En af dem jeg fulgtes med, var der lige om fredagen ( i den samme bil), så det kunne vi jo ikke rigtig forstå. Men trods flere forsøg i forskellige checkpoint lykkedes det ikke at komme igennem, så vi måtte pænt parkere bilen og tage en taxi videre. (til den fornemme pris af 3 kroner, så vi klarede det lige...)
Første stop var en samaritansk lansby lige i nærheden.

Herunder er en særlig plads, som sameritanerne bruger i forbindelse med en berømt og speciel offercermoni, de holder til Pesach (påske). Vi fik en meget smuk vandrertur ned ad bjerget.

Efter en lille tur i den fine og stemningsfyldte gamle bydel, blev det tid til at få lidt middag. (Falaffel 4,5 kr., juice 3 kr. - dejlige priser de har derude)

Pludselig blev hele frokostroen lidt kaotisk, da et par unge fyre prøvede at tage politiets våben fra dem. Flere politifolk strømmede til ret ved siden af os, og pludselig var der en stor flok, der løb væk - og vi løb med. To minutter senere satte vi os roligt på lidt længere afstand, og sad så der og overvejede, hvilken is vi gerne ville have. Da der lød et skud, måtte vi en tur op på bænken for at se, om der var noget at se. - Det var der ikke, og man glemmer utrolig hurtigt i dette landet, for 4 minutter senere, sagde en af mine turledsagere, at der er sådan en dejlig stemning i denne by. - Og det var der virkelig!

Her fik vi den bedste is-smoothie, jeg nogen sinde har smagt!

Næste stop var Jakobskilden. - Den er 40 meter dyb, og kirken var simpelthen SÅ smuk!

Det var bl.a. her, Jesus mødte den sarmaritanske kvinde.

Det her er så Jakobs grav, og det ville være løgn at sige, at den var smuk. Faktisk ligner den et bombekrater, der nu er fyldt op med madaffald. - Hvilket det egentlig også er, efter en af intifadaerne.

Tilgengæld fik vi fint følge, da vi skulle finde graven dybt inde i det muslimske kvarter - se bare alle de drenge i baggrunden af billedet. De var ved vores side lige med en gang vi trådte ind i kvarteret, og fulgte os tæt, til vi var inde i den taxi, som de forresten havde fundte til os. - sikken en opmærksomhed vi fik!

Næstsidste stop på hjemturen: checkpointet på vej ud af Nabuls (som er et checkpoint fra Vestbredden til Vestbredden - jeg har stadig ikke helt forstået hvorfor...)

Sidste stop: chechpointet fra Ramallah til Jerusalem. Tid: 27 minutter. Frustret: Ja

Alt i alt en rigtig, rigtig god og hyggelig tur, men en række oplevelser, der bestemt må gå under kategorien helt specielle.